Beskrivelse
Longue Vie Hotel er et stilfuldt 4-stjernet hotel midt i livlige Marrakech. På tagterrassen venter et skønt sted, hvor du kan trække dig tilbage fra byens puls. Tag en dukkert i poolen, bestil noget i baren, og nyd samtidig udsigten over området.Hotellets moderne stil skaber behagelige rammer om ferien. Har du lyst til at være aktiv? Så kan du starte dagen i fitnessrummet. Trænger du til lidt ekstra afslapning, kan du mod betaling besøge spaen.Du behøver heller ikke gå langt for at få noget lækkert at spise. På tagterrassen finder du à la carte-restauranten, hvor du kan afslutte dagen med et godt måltid og udsigt fra toppen. Og bagefter? Så ligger Marrakech for dine fødder.Hotellet ligger i et trendy kvarter med forskellige restauranter og steder, hvor du kan gå ud om aftenen. Medinaen ligger cirka fire kilometer væk, så du nemt kan opleve den velkendte side af Marrakech og bagefter vende tilbage til din plads ved poolen.




