Beskrivelse
Fontana Barone er et lille og populært lejlighedshotel med en hjemlig og afslappet atmosfære – ideelt til en ferie med familien. Hotellet består af syv huse med to lejligheder i hver bygning, og ligger i rolige omgivelser i kort afstand fra både havet og stranden.I midten af komplekset finder du en stor, ottetalsformet pool og en separat børnepool, omkranset af solsenge og parasoller. Ved poolen ligger en lille bar, hvor du kan købe kolde drikke. Stranden ligger ca. 800 meter væk og byder både på sand og sten. Her kan du leje liggestole og parasoller og købe lette måltider og drikkevarer i strandbaren.Lejlighederne er udstyret med køkken, så du nemt kan tilberede dine egne måltider. Ønsker du større udvalg af restauranter og indkøbsmuligheder, kan du tage en kort tur på ca. fem kilometer til den stemningsfulde by Cefalù, hvor du finder alt fra små delikatessebutikker og markeder til hyggelige trattoriaer og caféer.